fredag den 30. september 2011

"Lidt" mere omkring fedtskatten


Dagens leder i Ingeniøren:




Her fra tidligere artikler i Ingeniøren omkring fedtskat og fedt generelt... flot dækket må jeg indrømme:
Nyeste først... Jeg har lige skrevet dem ud allesammen og vil ødelægge min fredag aften med at læse alt dette og blive harm og være fuldstændig uforstående over for hvad fanden der foregår...

15. juli 2011
Minister: Fedtskat har ingen effekt på sundhed

17. marts 2011
Forhadt fedtskat vedtaget med kæmpe flertal

17. marts 2011
Fedtskatten er allerede indklaget til EU-Kommissionen

27. december 2010
Eksperterne er ikke i tvivl: Fedtskat på 1,5 mia. er EU-stridig

10. december 2010
Minister vil ændre fedtskatten for kød efter kritik

9. december 2010
Fedtafgift får flere hårde hug

18. november 2010
Minister klar til at ændre fedtskatten

13. oktober 2010

14. oktober 2010

14. maj 2010

10. maj 2010

7. maj 2010
Kommissionsformand: >> Sådan havde vi ikke tænkt sundhedsskatten<<

7. maj 2010

5. maj 2010

5. maj 2010

12. marts 2010

12. marts 2010

12. marts 2010

12. marts 2010

12. marts 2010

12. marts 2010

5. marts 2010




torsdag den 29. september 2011

søndag den 25. september 2011

Blomkålsuppe

2 små blomkål
1 lille løg
25g smør
½dl fløde
1 l hønsebouillon

Klargør blomkålen i små buketter og skær stængel i skiver. Finhak løget og svits den i en gryde i smørret.
Tilsæt bouillonen og blomkålen. Lad den koge i 10 minutter. Tag en del af blomkålen fra og lad resten koge færdig i en ca 20 minutter ialt.
Blend det til alle klumper er væk og tilsæt fløden og kog den op og smag til med salt og peber. Hæld de blomkålbuketter du tog fra før tilbage i suppen.

Jeg havde lidt kyllingkød jeg spiste til og næste gang jeg laver det, for det varer ikke længe inden jeg laver den igen... mums, da vil jeg lave kødboller til.

Billedet her er med færdiglavede kødboller og var ikke min tallerken. Jeg fik ikke lige taget et billede, før dagen efter hvor jeg serverede resten til min bedre halvdel, der lige ville smage...men der skulle altså kødboller i.




fredag den 2. september 2011

Kødboller i paprikasovs

Inspireret fra denne opskrift på Min Lavkarbomat.

400-500g hakket oksekød
3/4 dl fløde
½ tsk oregano
salt og peber

Sovs:
3/4 dl fløde
2 dl vand
2 dl pastasauce (brugte den økologiske med basilikum fra Urtekram, den har 5,5g kulhydrater pr 100g)
1 tsk (top) paprika
salt og peber

Rør farsen sammen og lav små kødboller af det.
Alle delene til sovsen hældes i en gryde og bring det i kog. Hæld kødbollerne deri og lad det koge 10-15 minutter indtil kødbollerne er de er færdige og indtil sovsen er blevet tyk. Rør rundt indimellem.

Jeg havde købt broccoli som jeg ville have haft til, men desværre var der lus i, så måtte nøjes med lidt champignon og løg... det er jo hvad der kan ske når man køber økologisk ;)




torsdag den 1. september 2011

Fransk undersøgelse viser at sukker er mere vanedannende end kokain

Er sukker mere vanedannende end kokain?

Uhyggeligt!!!

http://www.alun.dk/helse/er-sukker-vanedannende.html

Efter nærmere læsning er der et link til en interessant i bunden af artiklen.
Den rammer ikke kulhydratfattigt eller LCHF niveau, men den er ser fornuftig ud.

http://www.alun.dk/sund-kost/metabolic-typing-stofskifte-type.html

onsdag den 31. august 2011

Hindbær milkshake

Dette var et forsøg jeg prøvede i ferien og det smagte mums dejligt, men jeg skal nok lige prøve at regne kulhydrater ud inden jeg går i krig, den blev lidt dyr ;) Eller så skulle det have været til 2 personer.

150g frosne hindbær
130 tyrkisk yoghurt
25g fløde
6 tsk sukrin

Det hele i blenderen ;)

24g kulhydrater!





Dette er næste forsøg:
75g frosne hindbær
100g tyrkisk
25g fløde
5 tsk sukrin
det giver 14g kulhydrat, så stadig en til weekenden.


tirsdag den 30. august 2011

Skjult reklamekampagne...

Ekstra Bladet online har i dag en artikel om en skjult reklamekampagne for kødindustrien hvor der i følge en undersøgelse fra Sveriges Radio viser sig at de studier der lavet er betalt af kødindustrien og at en LCHF diæt er en miljømæssig belastning af rang og lukker dobbelt så mange drivhuskasser ud som en "normal" kost.

Mon ikke at kød, æg og mejeriprodukter der kommer fra økologiske dyrehold vil bruge mindre energi end fra dyrehold der er industrialiseret, spæret inde og automatiseret i hoved og r.. Det kunne være spændende at se den undersøgelse...
De skal jo tage hele billedet med og hvad med de fakta omkring de sundhedsmæssige ting... bare det at spise kvalitetsmæssigt burde jo være nok... uanset hvem der har betalt disse undersøgelser.


http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1610334.ece

På Svensk:
Se indslaget her fra Sveriges Radio:
http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=4668672

Svar fra de to nævnte Kost læger :
http://www.kostdoktorn.se/lchf-finansierad-av-kottlobbyn
http://annikadahlqvist.com/2011/08/30/lchf-industrin-och-milljon/

Update:
Her har Kostdoktorn kigget nærmere på de forskellige undersøgelser:
http://www.kostdoktorn.se/lagkolhydratkost-vinner-oavsett-finansiering

søndag den 28. august 2011

Målsætninger for September

Nu har jeg læst en del om LCHF her i sommerferien og der er et par tips jeg vil tage med mig nu hvor ferien er slut og jeg for alvor vil tænke på at spise endnu mindre kulhydrater:

Sødemiddel - Jeg har altid haft sødemiddel i kaffen, vil nok ikke undvære det helt, så jeg fik i løbet af ferien nedsat mængden. Mål : Mindre sødemiddel i kaffen

Sukrin - Ved ikke reelt om det gælder for sukrin, at det omdannes til glukose som mange af de andre "snyde" sukkerstoffer gør. Deres beskrivelser siger at det ikke gør. Men uanset vil jeg kun bruge sukrin når der alligevel skal laves lidt LCHF lækkert i en weekend eller til gæster, da det som regel alligevel koster ekstra kulhydrater.
Mål : Kun bruge sukrin til noget LCHF lækkert i weekenden.

Cola Zero - Jeg har drukket meget sodavand og selvom det er sukkerfri, så er det ikke sundt, det ved jeg jo godt. Jeg har ikke rigtig troet på det med, at det godt kunne give en større sødetrang pga. de sødemidler der bliver brugt, men nu hvor min sødetrang reelt er helt væk, kan jeg godt mærke sødetrangen snige sig ind med de "normale" mængder jeg drak. Så her i løbet af ferien, har jeg skåret ned fra 5-6 dåser cola til 2 dåser.
Jeg har fundet flere alternativer som en god kop te og så isvand...med en skive økologisk citron... dejligt.
Mål : Max 2 dåser Cola Zero eller andet sukkerfri sodavand.


Man er et vane menneske - Når jeg har været på andre fedtfattige kure førhen, talte man jo timer og minutter til næste hovedmåltid eller mellemmåltid, af den simple grund man gik og var sulten hele tiden og derfor kun kunne tænke på mad. Det har gjort at jeg har brugt klokken meget når det drejede sig om måltider, og skulle spise på de samme tidspunkter for at holde nogenlunde styr på madtrangen.
Det fandt jeg ud af, at jeg stadig gjorde...nu er det jo bare sådan at jeg egentlig ikke er sulten og har ikke behov for de faste tider, for at have kontrol. Mellemmåltider var ikke problemet, dem har jeg jo egentlig afskaffet.
Et af de tip jeg læste var, at man skulle kun spise når man var sulten og måske prøve at tænke på at faste noget af tiden igennem en dagsrytme, prøve at finde ud af hvornår man evt. kunne springe over, da der er lettere at glemme sulten med kulhydratfattig kost...
Mål : Så vidt det er muligt, med en arbejdsrytme,  kun  at spise når jeg er sulten og prøve at glemme sulten ind imellem.

Andre målsætninger jeg tror vil kunne sætte gang i vægttabet


Nødder...
Jeg har spist for mange nødder og kerner om aftenen foran tv'et. Jeg havde aftner hvor jeg egentlig ikke gad finde noget frem og det er nyt og jeg håber jeg kan få flere af disse. Jeg har altid haft spisetrang om aftenen for tv'et eller computer.
Mål : Mindre nødder og kerner og i det hele taget arbejde med ikke at skulle "knase" på noget om aftenen.


Frokost kontra aftensmad - Jeg spiser i kantinen på arbejdet og det er faktisk noget jeg er startet med siden jeg startede på LCHF sidste gang, fordi jeg kan vælge præsis hvad der passer til den kost og der er endda masser at vælge imellem.
Det gør så bare at jeg får to gange varm aftensmad for det meste... ja hvad så... når jeg bare holder mig til få kulhydrater...? Jeg ved det ikke rigtig, på en måde kunne det jo være rart, at jeg kun skulle lave en let lun/kold aftensmad.
Problemet er også at jeg jo forsøger at lave en ugeplan jeg køber ind til og da har jeg ikke nogen ide om hvad frokosten bliver og hvad jeg så skal planlægge til aftensmad, det kan godt give for mange kulhydrater enkelte dage.
Mål :  At finde ud af hvordan jeg skal kunne planlægge ugen inklusiv frokosten og forsøge at kun få én varm ret om dagen.


Mon ikke det skulle være nok at give sig... :)

P.S. Dette er min målsætning for motion til næste måned ;)



Lidt status fra min side....

Nu har jeg været i gang siden 25. juli med min kostomlægning her i anden omgang og det går rigtig godt og jeg har tabt 4 kilo. :-)




Skulle lige på sporet igen...
I starten skulle jeg lige omstille mig selv til at lave kulhydratfattig mad igen, handle ind så jeg havde de ting der altid skal være der til LCHF kost og i det hele taget begynde at planlægge min kost igen. Jeg genlæste LCHF på 3 minutter som man også kan finde på min Samlet Linkside,
Jeg fandt også et nyt site hvor lægen Dr. Andreas Eenfeldt (Kostdoktorn) der har skrevet en rigtig god begynder guide i LCHF. Den beskriver også på en meget forståelig og sammenfattet måde selve teorien omkring LCHF.

Det at vi reelt er designet til at spise som vores forfadere gjorde det som jægere og samlere, kød og fisk og ind imellem bær, rødder og nødder. Vores gener har ikke ændret sig meget siden dengang, men det har vores kost, med tilføjelse af mel og stivelse da vi blev landmænd og med industrialiseringen for 100-200 år siden kom sukkeret.
I 1700 tallet var sukker en sjældenhed man fik måske gennemsnitlig 100g om året per person i dag er tallet mellem 40 til 60 kg per person... Ja det er vildt!!!

Fra evig behov for at putte noget spiseligt i mundet og sødetrang til...
Ikke at tænke på mad eller søde ting og at opdage når man tilfældigt lige ser en pose lakrids ægtefællen har liggende på bordet, og så bare tænker...hmm det har jeg ikke lyst til...
Og "øh skal du ikke snart have frokost"... ikke bemærket af mig men min bedre halvdel... nå jo eller "næ jeg er faktisk ikke sulten endnu". Meget mærkelig og vidunderlig dejlig.
En anden gevinst som er blevet nævnt af flere... maven falder til ro! Da jeg læste om det inden jeg startede kulhydratfattigt, tænkte jeg hvordan min mave føltes normalt... jeg har aldrig haft de store problemer, kunne selvfølgelig være oppustet indimellem men ellers mente jeg ikke jeg havde problemer med det.
Men hold da op hvor kan jeg mærke forskel...den falder vitterlig til ro.

Så er ferien snart slut...
Prøv at tænk...det er min første sommerferie hvor jeg har tabt mig og ikke som det plejer at man tager ekstra på... :-) fordi man skal lige have det ekstra hyggeligt, spise is hver dag, nyde et par glas vin, luksus morgenmad med rundstykker osv. og alt det man ellers havde lyst til og synes man nu havde fortjent fordi det ferie. Og fair nok at det hørte til i ferien førhen, problemet var jo reelt dagligdagen hvor der blev til for meget "ferieargtig".
Har jeg så ikke gjort hvad jeg har lyst til i denne ferie... nu bare med LCHF kost... jo det har jeg faktisk...
Vi har fået en masse god mad og jeg har haft tid til at finde en masse nye opskrifter. Grillet hvis vejret var med os. Jeg har, hvis jeg har haft lyst, taget et par glas vin om aftenen og gjort det med god samvittighed. Super morgenmaden, med bacon og æg, omletter eller min nyefundne tyrkiske redning. Jeg har haft tid til at bage og afprøve nye ting der også.
Som knas har jeg spist nødder og helt sikkert alt for mange og ind imellem et stykke 70% chokolade.
Så alt i alt super dejlig ferie hvad mad angår og der var derfor en masser af energi til at få lavet en del småprojekter ved huset også... den eneste klage jeg har er.... VEJRET regn og regn og atter regn!!!







fredag den 26. august 2011

Kage i microovn

25g smør
20g 70% chokolade
2 spsk sukrin
1 æg
1½ spsk mandelmel
1 tsk kakao
1 knivspids bagepulver

Tag en skål du kan have det hele i og som kan tåle microovnen. Start med at smelte smør, chokolade og sukker, på lav styrke i microovnen. Rør det godt sammen og lad det køle af lidt.
Rør ægget i og tilsæt mandelmel, kakao og bagepulver.
Hæld massen i et stort krus og bag det i microovnen 3-4 minutter på 750W
Tag kagen ud af kruset og lad den afkøle... smager mums med flødeskum.

I opskriften jeg blev inspireret fra er der også lavet en creme som skal være den hvide del af en marmorkage, men det havde jeg ikke ingredienser til så jeg lave det kun chokolade delen. I kan også se billeder på denne blog.


mandag den 22. august 2011

LCHF Knækbrød

Endnu et alternativ til morgenmaden... eller til frokost eller som snack...

Jeg har "hugget" opskriften fra LavkarboLiv bloggen I kan finde den her så nydeligt beskrevet af Ronni med mange billeder og det hele:
http://lavkarboliv.blogg.no/1307180909_lavkarbo_knekkebrd.html

I må nøjes med et "færdig resultat" fra mig af der viser dagens frokost...




fredag den 19. august 2011

En diætist der har fat i noget af det rigtige

Fandt dette artikellink i Jyllands posten...

http://www.alive.dk/Nyheder/Sund/2011-33-Saadan-kvitter-du-sukkertrangen.aspx?referer=jp&aid=2519166&sid=2189


Opdatering:

Fandt også dette om fedt forhindrer tristhed i Politikken... dog har de ikke helt set lyset når de blander fedt og kulhydrater sammen i forhold til undersøgelsen der er lavet, hvor det kun drejer sig om fedtet...

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/ECE1365768/undersoegelse-fed-mad-forhindrer-triste-foelelser/

Hvidløgs Rejer

Tror min ferie står i hvidløgets tegn... har aldrig brugt så meget hvidløg som jeg har i løbet af de sidste par uger.
Så her en opskrift med mere hvidløg.

350g store rejer (Netto har store rejer med hale, de er fra Vietnam og til en rimlig pris)
1 dl olie
10 fed hvidløg
1 tsk chili flager (lidt mere næste gang)
1 håndfuld persille
salt og peber

Olie, hakket hvidløg, chili og persille røres sammen og smages til med salt og peber.
Lad rejerne marinere i en times tid (minimum... natten over kan sikkert også gøre det ;))

Si væden fra og svits dem i en wok eller pande. Server med lidt creme fraise til at dyppe i.


Googlede lidt på dansk

Som jeg har nævnt før så findes der ikke meget omkring LCHF på dansk, men det drejer sig også om at finde de rigtig ord ind imellem, så da jeg faldt over Kulhydratfattig kost gav der en del flere hits...
Her er hvad jeg fandt som kunne være af interesse:

2003
Kostklinikken omkring Atkins kuren og med henvisning til de 2 undersøgelser der blev publiceret i The New England Journal of Medicine.
http://www.kostklinikken.dk/sider/artikler/kod-uden-kartofler.htm

2005
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4357/sprog=1/grp=8/menu=15/

2007
Her er en helgardering
http://dagenssundhed.dk/overv%C3%A6gt-og-v%C3%A6gttab/kost/tab-dig-uanset-di%C3%A6t

2008
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/08/11/kulhydratfattig-kost-giver/index.xml

2010
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1135327/moderne-diabetesbehandling-er-en-skandale/


Her nævnes kulhydratfattige diæt hos LifeScan's OneTouch blodsukkermålings produkter, hvor de beskriver forskellige diæter. Dog nævnes der at vægttabet ikke er holdbar og man kan opleve yoyo effekten. Ja hvis man går tilbage til at spise kulhydrater som man gjorde inden er det klart vægten ikke holder... men hvem ønsker da at gå tilbage til at være syg og dårlig, have sukker trang hele tiden og så tage på i vægt. Hvorfor ikke vælge det som livsstil
http://www.lifescan.dk/type-two/article/diets/different-diets

Den her har jeg linket til før et af de få danske sites der beskriver LCHF mm beskrevet af læge Helge Volkmann:
http://www.kostmedmere.dk/page_1245690514002.html


Dem der i mod:

Ser ud til at være 2007:
http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/vaegttab/

En der burde prøve......kan desværre ikke finde årstal på dette:
http://www.fitnews.dk/?Action=Details&Item=412

onsdag den 17. august 2011

Oksehak i fad

1 kg Oksefars 10-12%
1 lille løg
250-300g champignon (gerne lidt mere)
1 fed hvidløg
1/3 tsk cayennepeber
2 nips chiliflager
1 bouillon terning
1 dl vand
Salt og Peber (pas på peber)
Revet Ost

Tænd ovnen på 200 grader.
Svits løg, hvidløg, chiliflager og champignoner der er skåret i skiver. Tilsæt kødet og steg færdig. Tilsæt vand, bouillon terning og cayennepeber og smag til med salt og peber.

Hæld i et ovnfast fad, ost over og i ovnen til osten er gratineret Ca. 30 minutter.

Jeg havde kogt et blomkål som tilbehørl og med det ekstra væde der var ved kødet var det næsten som en meget fyldig kraftig suppe. Den kan sikkert anbefales til en kold vinteraften evt. med hvidkål. Lækker ret.

lørdag den 13. august 2011

Kyllingkebab med tzatziki

Jeg er vild med  hvidløg... det er mine omgivelser desværre ikke... i hvert fald ikke så meget. Så det var lidt af en satsning da jeg havde tilføjet denne opskrift på ugeplanen.

Opskriften er fra LCHF bloggen og kan findes her : http://lchf-bloggen.blogspot.com/2011/03/kyllingkebab.html
Billedet er også lånt fra LCHF-bloggen.


Det blev næsten en succes hvad hvidløg og hvad resten af omgivelserne sagde... dog med aftale om et kompromis til næste gang...kun ét fed hvidløg i tzatzikien...ok så ;)

Hvis vejret havde været efter det, så ville jeg havde stegt kyllingkebab'en på grillen i stedet for i ovnen... det må så blive næste gang.


onsdag den 10. august 2011

Forlaget Lille Måne



Vil gerne gøre lidt reklame for det norske forlag Lille Måne... Da jeg ledte efter bøger omkring LCHF på dansk,  måtte jeg konstatere der ikke var nogen og jeg turde ikke spilde mine penge på Dr. Atkins bøger, hvis de var mig lidt for "amerikansk" og med opskrifter som ikke passede ind i den dagligdag jeg har.

Så efter nogen overvejelse besluttede jeg mig for at bestille en bog på norsk der omhandler LCHF, det kan jeg fint forstå og læse. Svensk er en del sværere og når jeg kigger på svenske lchf blogge, så er jeg tit nødtil at bruge google oversætteren ;)

Så i min søgen online dukkede http://www.lillemaane.no/ op og se bare, der var også e-bøger til en meget rimlig pris... så vupti så havde jeg bestilt og downloaded Matrevolusjonen som "Kostdoktorn" Andreas Eenfeldt har skrevet og den sidder jeg og læser i nu. 99 Norske Kr.
Helt sikker en bog der kan anbefales til dem der vil vide mere om lavkarbo kost, hvad videnskaben og de forskellige myndigheder har gjort forkert  med hensyn til "den farlige fedt" og hvordan man efterhånden finder ud af hvor stor en fejl der er begået.

Den næste e-bog jeg køber her, er helt sikker Doktor Dahlquists Guide til LCHF 79 Norske Kr.


tirsdag den 9. august 2011

Min tyrkiske redning....

Pyha... ind imellem bliver det lige rigeligt med æg synes jeg, specielt til morgenmad...faktisk har jeg ikke rigtig fundet andre muligheder end æg...og så med varieret tilbehør. Så jeg kørte lidt træt i det og vil nok pege på det som en af grundene til at jeg sprang fra i foråret.

Men så på Kostdoktorn "faldt" jeg over min tyrkiske redning:

http://www.dietdoctor.com/lchf-breakfast-in-the-summer

Jeg er vild med denne morgenmad, "undværer" dog blåbærerne men drysser en tsk sukrin over i stedet for, har ikke stiftet bekendtskab med bær endnu. :)

Her er min potion:

100g tyrkisk yoghurt
25g fløde
1 tsk. sukrin
25g blanding af hasselnødder, mandel, valnødder solsikkefrø, hørfrø og græskarfrø

Jeg rører yoghurt og fløde sammen, strør sukrin over og til sidst nødde/frø blandingen.

Bemærk den har en rimlig mængde af kulhydrater, så den bruger jeg til ind imellem når jeg kører lidt træt af æg.



mandag den 8. august 2011

Snacks

Når jeg ikke kan lade være og det samtidig skal være let, så har jeg fundet lidt "knas" ud over de sædvanlige nødder som kan bruges.





Hamburger uden brød

Her om sommeren får vi gerne hjemmelavet Hamburger på grillen og den er ret populær fordi den smager 100 gange bedre end hvad man kan købe sig til. Da jeg sagtens kan undvære burgerbollen så er det en ideel grillret hvis man skal tænke LCHF og alligevel kan resten af familien deltage med deres egen ønske for hvordan den skal laves.

Da der er rigtig mange muligheder hvad ingredienser angår nævner jeg her den simple og så kan man selv bygge videre.

1 stk. stor Hamburger:

150g oksekød
ost
salt og peber
iceberg salat
2-3 tomatskiver
lidt løgringe

Ja 150g til én bøf!!! Ja den må godt være rimlig stor. På med den på grillen og krydder den med salt og peber. Husk at gennemstege den... hvis man er til det ;)
Jeg bruger de her toastost man kan købe i skiver, men det er smag og behag og hvad man lige kan finde.
På LCHF facon: Jeg ligger iceberg salatblade på en tallerken, bøffen med ost, tomat, løg og salat igen.
Jeg bryder mig ikke om at der skal dressing på af nogen art, jeg vil have den rene smag af kød men igen her kan man jo gøre hvad man vil.
Varianter af tilbehør i LCHF ånd: Bacon, Avocado


søndag den 7. august 2011

Den berømte Oopsi...

Nu var det tiden til at prøve den berømte Oopsi, den dukker op på næsten alle lavkarbo sider så nu er det min tur.

Jeg lod mig inspirere af Lena Beatrice's opskrift som i kan finde her:
http://lenabeatrice.net/lavkarbomat/brod/oopsi/

Ingredienser:

3 æg
100g Ost Naturel fx. philadelfia
Lidt bagepulver (1/8 tsk)
Lidt salt

Tænd ovnen på 150 grader.
Del blomme og hvide og pisk æggehviden stiv.
Rør æggeblommer og ost sammen, tilsæt salt og bagepulver.
Vend nu æggehviden i forsigtig så det ikke falder sammen.
Lav 6-7 oopsi's på en bagepladen der er beklædt med bagepapir. Man kan lave størrelserne som man vil hvis man fx. tænker på at bruge dem som en lagkagebund fx.
Der står at de skal have omkring 10 min. men det var ikke nok i min ovn, så jeg skruede om på 200 grader og de fik så ca. 5 min mere til de blev gyldne.

Jeg brugte dem til frokost med ost og pålæg på at det smagte udmærket, men de er ikke en erstatning for brød efter min mening, som andre siger. De er som en form for æggekagebund og smager mest af æg, men jeg vil tro at hvis man krydrer dem lidt mere, kunne de blive lidt mere spændende. Og som jeg har også har set  andre nævne, så kunne de bruges til dessert med frugt mm. og med fordel kunne man tilsætte lidt sukrin i stedet for salt.



torsdag den 4. august 2011

lørdag den 30. juli 2011

Omelet m. ost, skinke, champignon og tomat

1 stk omelet til en person (ca. 7g kulhydrater)

2 æg
1 spsk fløde
2 spsk vand
salt og peber
1 forårsløg
40 g champignon
40g skinke
1 lille tomat
50 g Mozerella ost
10 g smør

Æg, fløde og vand piskes sammen og der krydres med salt og peber.
Klargør og snit løg og champignon. Skinken skal være i små stykker hvis den ikke er købt klar.
Tomaten skære i store tern.
Svits løg og champignon i smøret, tilsæt skinken og lad den svitse lidt med.
Hæld ægge massen på. Brug en pande hvor du har et låg der passer til så går det hurtigere. Skru' lidt ned for varmen, omeletten på billedet viser tydelig at det fik jeg ikke gjort hurtig nok ;)
Lige før ægeemassen er helt stivnen tilsættes tomaterne og når den er færdig hældes osten over og den klappes sammen.

fredag den 29. juli 2011

Hmm...

Kan ikke lade være med at synes de her "oversættere" er hyle morsomme...
Ville bare finde ud af hvad "seter" betød...
Bloggen jeg har taget snapshot'et fra kan kun andebefales ;) Klik på billedet hvis I vil undersøge den nærmere

torsdag den 28. juli 2011

Den klassiske Æg og Bacon

Der er ikke nogen som dejlig røræg og bacon....
Jeg laver begge dele i mikroovnen, røræggen i en dyb tallerken med lidt vand, salt og peber og bacon laver jeg på en flad tallerken med kaffefiltre (de brune) som lag imellem baconskiverne.
Røræggen skal man lige røre i et par gange undervejs.

Lige en lille opdatering, blev inspireret andetsteds af lidt anderledes røræg. Tilføj lidt smør og revet ost undervejs. Mums... kan kun andbefales.


onsdag den 27. juli 2011

Hurtigstegt Oksehak m. champignon og løg

250g champignon
lille løg
500g oksehak
25g smør
50g koncentreret tomatpure
paprika
salt og peber

Champignon og løg gøres klar og svitses i smør.
Tilsæt oksehak og når det er stegt færdig tilsættes tomat pure og krydres det med paprika, salt og peber.

Tilbehør : Salat

lørdag den 23. juli 2011

Chokkeret...

Hvad sker der med vores verden..., ufattelig og total urealistisk hvad der er sket i Norge. Er total i chok og føler med alle nordmænd.

Giver ikke op...

torsdag den 21. juli 2011

Prøver at finde tilbage...

Prøver at finde motivationen til at finde tilbage fra det hul jeg landede endnu en gang i. Vægten er røget op igen, og jeg mærker min krop hele tiden. Jeg er træt og har ikke energi til det der skal til lige nu. Jeg er på vej tilbage fra en stressperiode og bare det at skulle klare arbejde og en fornuftig dagligdag der hjemme, så er der ikke noget energi tilbage til at tænke på kost og sundhed. Problemet er at jeg også ved at der ikke kommer mere energi før kost og sundhed kommer på dagsordenen igen.  Arrrgh...hvorfor kan man ikke flere ting på en gang eller udvide dagen med 12 timer og nå det hele?

Søger lidt rundt på nettet og finder flere blogs omkring lchf. Udvider min blogliste stille og rolig.
Min egen blog har lagt stille siden sidste kost "optur" og jeg kan konstatere at det var bare et af de typiske småflip jeg havde hvor jeg tabte lidt kilo og så var det det...

Men denne type for kortform eller hvad man nu skal kalde den, havde jo som jeg skrev om tidligere, en hel del der passer migperfekt... hvad er det så der går galt??
Jeg stopper med at lave mad korrekt og griber til de lette ting... færdigretter og hurtiglavet pasta bla bla... Jeg fik heller ikke gang i gåturene som jeg ville, mange andre tilfældige ting sker og tid og energi forsvinder.

søndag den 17. april 2011

Inspiration til Ugeplanen

Elsker asparges og de begynder at se rimelig friske ud dem man kan købe, så denne ret fra LCHF Bloggen skal prøves.

Parmesanstuet asparges:
http://lchf-bloggen.blogspot.com/2010/11/parmesanstuet-asparges.html


Har ofte kyllinghak i min indkøbskurv, men det bliver gerne til de sædvanlige to retter... så her er en ny der skal afprøves i næste uge også fundet på LCHF-Bloggen sitet.

Kyllingkjøttboller i tomat- og paprikasaus:

http://lchf-bloggen.blogspot.com/2011/04/kyllingkjttboller-i-tomat-og.html


Hvis jeg ikke lige kan få kyllinghak med hjem eller hvis jeg ikke lige kan variere kødudvalget til andet end kylling... elsker kylling og kan sagtens have det syv gange i ugen... jamen så lyder denne her ret interesant fra Anne J.D. Jacobsson blog.

Kycklinggryta med fetaost och färska örter:
http://annajdjacobsson.wordpress.com/2011/04/02/kycklinggryta-med-fetaost-och-farska-orter/

fredag den 25. marts 2011

Flere links

Der er nu flere links tilføjet omkring hvad LCHF er.

kostmedmere
lavkarbo.no
LCHF Norge
LCHF på 3 minutter

Og bemærk Kostmedmere er på dansk... en af de få der beskriver noget om LCHF.

Se alle links under Samlet linkside

mandag den 14. marts 2011

Madlog.dk



Madlod er en kalorietæller og et site jeg har brugt i et par år nu og som er efter min mening det bedste på markedet pt. og til en overkommelig pris.
Man burde måske nok mene man kan finde dem der ikke koster noget men jeg tror ikke de kvalitetsmæssigt når denne her til sokkerholderne...

Brochure

Her kan man se mine indtastninger

Den 1. uge

Den 1. uge

Den kørte lidt på forsøgsbasis. Man skal lige have fyldt køleskabet med de rigtige ting, skaffet sig af med de ting der så ikke kunne bruges mere...

Jeg skulle tænke meget over min morgenmad fordi jeg vidste med mig selv at jeg ikke kunne stå der tidlig om morgenen og lave røræg og bacon kl. 6.
Tror heller ikke resten af familien ville være så vild med bacon duft i hele huset kl. 6... bortset fra hundene... tror egentlig nok de ville syntes det var spændende...

Jeg ledte efter alternativer men fandt ikke rigtig det store... kun noget med æg æg og atter æg... det måtte jeg så vende mig til. Kan faktisk godt lide æg ;)

Men min mælk var virkelig savnet...


Til at hjælpe mig med at holde styr på det hele med kulhydrater og reelt se hvad jeg spiste af fedt og proteiner m.m., brugte jeg den kalorietæller jeg har brug i et par år nu, nemlig Madlog (laver et specielt indlæg om den... det synes jeg den har fortjent)

På Atkins sitet er der ikke rigtig indtastnings muligheder kun en kæmpe oversigt og madvarer og deres kulhydrat indhold.

Her er så lige der kommer en diskussion op omkring Netto Kulhydrater (Net. Carbs)... det kan nemlig godt være en del forvirrende til at starte med. Prøver at beskrive det i en simpel oversigt :S

  1. I USA er kostfibre inkluderet i kulhydrater når man ser på en varedeklaration. Det er det ikke i Danmark (og mange andre europæiske lande) 
  2. Så derfor skal man på produkter fra USA trække Kostfibre fra Kulhydrater.
  3. Der hvor der er angivet en Net. Carbs (Netto Kulhydrater) er udregningen foretaget.
  4. I USA er sukkeralkoholer også påforhånd fratrukket Net. Carbs
  5. Så hvis en Net Carbs ikke er på varedeklarationen, så trækkes eventuelle kostfibre og sukkeralkoholer fra Kulhydrater.

  1. I Danmark er kulhydrater = rene kulhydrater og man skal ikke bekymre sig om kostfibre
  2. I Danmark skal man dog trække eventuelle sukkeralkoholer fra kulhydrater

søndag den 13. marts 2011

Starten

Da jeg havde besluttet mig for at starte på en ny kur og jeg havde researchet på nettet endte jeg med at det skulle være Atkins kuren. Det var ikke fordi jeg fandt den helt store mængde af materiale heller ikke en side på dansk men det skulle nu ikke betyde noget...mente jeg.

Så jeg valgte den engelske udgave http://uk.atkins.com/

Det jeg reelt faldt for og som gjorde at jeg tog beslutningen det skulle være Atkins var punktet

Is Atkins right for you?

Svaret var ja og det var på alle spørgsmål. Prøv at gå ind og se hvor meget du kan svare ja til...


Så jeg gik i krig, læste om de 4 faser og startede op på 1 fase... and you can start seeing sexy results right away...haha hader når det skal overamerikaniseres... ;-S

Nå ro på og se bort fra det...

Hovedreglerne var hold dig på max 20g kulhydrater pr. dag
Spis de ting der stod på listen her Acceptable Foods list for phase 1

Taget frit fra listen:
  • Alt kød... bemærk Bacon
  • Æg
  • Ost
  • Fløde og fed creme fraise
  • Smør
  • Mayonnaise
  • Grønsager uden stivelse

Lyder jo vanvittigt... men der er ingen eller næsten ingen kulhydrater i disse ting.

Hold dig fra bla.:
  • Pasta, ris og kartofler
  • Alle typer brød og korn
  • Mælk
  • Sukker og stivelse
Det der var på listen man måtte spise ville ikke give problemer... overhovedet ikke... lige efter min smag men... det jeg skulle holde mig fra...pyhh

Pasta... elsker pasta. Ok men pasta, ris og kartofler har jeg også skulle skære ned på når man var på kur... så hvis jeg forstillede mig at jeg skulle spise mig mæt i et godt stort stykke kød med en flødesovs plus diverse grønsager... så kunne man vel godt undvære pasta, ris og kartoflen.

Undvære brød... det var lidt samme tanke... man skal bare spise mere at det man normalt ville putte oven på brødet ;)

Mælk... det var katastrofalt.... jeg er stor mælkedrikker... hmm hvad gør jeg der.

Undvære sukker... den kender jeg jo... det er man jo nød til. Jeg kan så kun sige jeg har en sød tand som bare pokker og har altid kæmpet en kamp på den front og det vil jeg nok altid skulle gøre.

Gå til Den 1. uge

lørdag den 12. marts 2011

Min blog starter

For ca. 4 uger siden startede jeg på LCHF og har oplevet noget af en omvæltning...

Det vil jeg meget gerne fortælle om i denne blog og samtidig håber jeg bloggen kan være med til at sprede budskaber omkring LCHF (Low Carb High Fat) i Danmark.

Her til at starte med bygger jeg bloggen op og får samlet alt det jeg har fundet omkring LCHF. Der er mange gode blogs jeg her vil linke til og der er forskellige websites der fortæller omkring LCHF.

I vil opleve at der er meget få sites og blogs som er danske og de fleste er enten fra Sverige eller Norge og det har noget at gøre med at vi her i Danmark har opbygget en angst for fedt og slet ikke kan forstå denne form for kostomlægning. Når vi her i Danmark snakker om at vi skal slanke os, så skal der skæres ned på kalorierne og for mange kalorier er lig med for meget fedt.

Det vil I finde ud af undervejs at det er ikke korrekt...